Loading...

Erfaren byggeleder søges til boligbyggeri

Da vi har forrygende travlt søger vi efter endnu en ny kollega til vores allerede stærke hold af byggespecialister

Om jobbet
Som byggeleder får du ansvar for den daglige praktiske ledelse af byggepladsen. Byggelederen varetager således udfærdigelsen af detailtidsplaner og produktionsplaner, koordineringen mellem de enkelte håndværkere, afholdelse af byggemøder og sikkerhedsmøder, samt øvrige opgaver der naturligt henhører under generel byggeledelse.
Herudover er byggelederen sparringspartner for Projektchefen/Projektlederen ved prissætning af ekstraarbejder til bygherren og vurdering af fagentreprenørernes ekstrakrav, ligesom han sammen med projektchefen er ansvarlig for indgåelse af akkordaftaler med egne håndværkere på pladsen.

Om dig

  • Du har en håndværksmæssig uddannelse som tømrer, murer eller struktør og erfaring fra jobbet.
    Måske har du fungeret som formand.
  • Du fungerer godt i en travl hverdag og er god til at holde hovedet koldt.
  • Du er struktureret og god til at agere blandt projektets mange aktører
  • I besiddelse af personligt drive, løsningsorienteret og ansvarsfuld
  • Gennemslagskraftig 
  • Glad og positiv
  • Du er bosiddende i Østjylland

Vi tilbyder

  • En virksomhed, som sætter kunden i højsædet.
  • En arbejdsplads der tager hånd om sine medarbejdere.
    Vi er lige blevet certificeret hos Great Place to Work som en af Danmarks bedste arbejdspladser
  • Udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag
  • 99 kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • En ambitiøs arbejdsplads i vækst og udvikling
  • Høj social ansvarlighed og uhøjtidelig omgangsform
     

Virksomheden
Vi har specialiseret os i boligbyggeri b-t-b. 
Vi er en konkurrencedygtig og specialiseret virksomhed, der ved hjælp af stram tidsstyring, dygtige håndværkere i egenproduktion og dedikeret byggeledelse, formår at levere kvalitetsbyggerier til aftalt pris og tid.

Vi er i dag blandt de 10% bedste i byggebranchen målt på økonomi, kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Et resultat der er opnået gennem ordentlighed både overfor kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, kompetente medarbejdere, samarbejde samt et stort engagement, som driver det hele rundt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du lyst til at være en del af holdet hos JCN Bolig, så send din ansøgning med CV til Helle Ebbesen på job@jcn-bolig.dk har du spørgsmål er også velkommen til at kontakte teknisk direktør Benny Maagaard på tlf. 27 90 34 35.

 

keyboard_arrow_up