Loading...

Kalkulatør til Danmarks bedste boligbyggeri

TIL VORES KONTOR I AARHUS

Har du talent for optimering, kalkulation og indkøb til hoved- og totalentreprise? Har du byggeteknisk indsigt i materialer og metoder? Har du erfaring med in-situ beton? Trives du i et til tider hektisk miljø? Arbejder du strukturelt og følger op på tingene? Kan du svare ja til det, så er du måske den kollega vi søger i jobbet som kalkulatør.

JCN Bolig er en landsdækkende, professionel totalentreprenør med fart på. Vi udvider vores kalkulationsteam og søger en kalkulatør til vores egenproduktion, som vil få ansvaret for prissætning af de arbejder, som JCN Boligs egenproduktion udfører i hoved- eller totalentrepriser. Kalkulationsafdelingen er en central del af JCN Bolig, hvor den enkelte kalkulationsmedarbejder bliver inddraget i udvikling af afdelingen. Du får stor indflydelse på, hvordan din hverdag skal se ud og bliver en del af et passioneret kalkulationsteam på 7 medarbejdere, hvor humøret er højt med en glad og positiv tilgang til arbejdet.

Som kalkulatør hos JCN Bolig, har du stor indflydelse på, hvordan projekterne i praksis udføres inden for netop dit arbejdsområde. Du vil i samarbejde med kalkulationslederen, der udarbejder den øvrige kalkulation, optimere og udfordre overslagberegninger fra rådgivere.

Dine arbejdsopgaver afstemmes med kalkulationschefen, men vil primært indeholde:
•     Overslagsberegninger på betonkonstruktioner
•     Opmåling
•·     Optimering af konstruktioner i forhold til udførelse/økonomi
•     Udarbejdelse af akkorder til egenproduktionen

Om dig kan siges, at du er håndværker, byggeleder, entrepriseleder, eller har anden erfaring med udførelse af in-situ-beton. Du er kendt for at være ansvarsfuld, ordentlig, ærlig og god til at samarbejde. Kalkulation foregår i ”Visuel kalkulation”, så erfaring med programmet er en fordel, ellers er det vigtigt, at du har flair og lyst til at få det lært. Du har byggeteknisk indsigt i materialer og metoder, og du kan koble sammenhængen mellem teori og praksis. Du har lyst til at påtage dig et ansvar og brænder for at udvikle dine kompetencer. Vi prioriterer at uddanne og udvikle vores medarbejdere, så de er rustet til fremtidige projekter og ansvar.

Vi tilbyder dig et job i en virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en stærk organisation, der tager hånd om sine medarbejdere. Udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag. 115 kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer. En ambitiøs arbejdsplads i vækst og udvikling. Høj social ansvarlighed og uhøjtidelig omgangsform. En hverdag tæt på virksomhedens ledelse.

JCN Bolig
Vi er en landsdækkende professionel totalentreprenør, der har specialiseret sig i boligbyggeri. Vi arbejder udelukkende BtB og har en stabil vækst med god økonomi. JCN Bolig er i dag blandt de 10 største i Danmark på vores område. Vores virksomhed er forankret på nogle få kerneværdier, hvor ordentlighed, samarbejde og kompetence er omdrejningspunktet. JCN Bolig er en virksomhed, der investerer i dygtige medarbejdere, og som tør gå imod branchens vaner og traditionelle tilgang. Man bliver ikke førende ved at følge i de andres fodspor!! Det nødvendiggør samtidig, at vi til stadighed udvikler medarbejderne.

Vi er opmærksomme på at bevare vores eget unikke JCN Bolig DNA. Vi er certificeret som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi har et stort fokus på medarbejdertilfredshed. JCN Bolig arbejder strategisk på alle niveauer og virksomhedsområder. Du kan læse meget mere om os og vores byggeprojekter på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning
Har du fået lyst til jobbet som kalkulatør i én af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og CV pr. mail på job@jcn-bolig.dk. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kalkulationschef Jeppe Jørgensen på tlf. 25 24 70 03. Indkomne ansøgninger behandles løbende og stilllingen ønskes besat snarest muligt og senest i januar.

keyboard_arrow_up