Loading...

Teknisk projektleder til Danmarks bedste boligbyggeri

TIL VORES KONTOR I AARHUS

JCN Bolig søger en udadvendt profil, der nyder at arbejde med systemer, processer og undervisning. Du forstår samtidig det vigtige i at sikre, at procedurer, processer m.m. ikke har langt fra tanke til handling.

JCN Bolig er en landsdækkende professionel totalentreprenør med fart på. Vores nuværende teknisk projektleder har fået andre opgaver i virksomheden, og vi søger derfor en erstatning til vores boligbyggerier, som kan supportere omkring sikkerhed og kvalitetssikring på alle JCN Boligs byggeprojekter i hoved- og totalentrepriser.

Som teknisk projektleder hos JCN Bolig får du en central rolle, som støttes op af professionelle partnere samt virksomhedens administration og ledelse. Du deltager aktivt i både store og små projekter. Du er medlem af arbejdsmiljøorganisationen og er referent på møderne. Det er dit ansvar, at der er fokus på arbejdsmiljøet. 

Du medvirker desuden i tæt samarbejde med vores egenproduktion til at sikre en sikker adfærd hos medarbejderne på byggepladsen og at vores underentreprenører efterlever gældende arbejdsmiljøregler. Det betyder, at du udvikler vores skabeloner som indgår i vores skabeloner for ”plan for sikkerhed og sundhed” samt bidrager til, at de bliver anvendt. Derudover udfører du APV-opgaver i samarbejde med vores entrepriseledere.

En vigtig del af dit arbejde er også at yde opstartshjælp, når et nyt byggeprojekt skal igangsættes. Det vil sige, at du supporterer og hjælper med at få implementeret vores interne kvalitetsstyringssystem på projektet.

Dine arbejdsopgaver afstemmes med den tekniske direktør, men vil udover ovennævnte indeholde:

Kvalitetssikring, drift og vedligehold:
• Gennemgang og opsætning af standarder
• Konsulenthjælp til igangsætning og drift
• Udarbejdelse af instrukser

Projektportal:
• Det faglige ansvar for vedligehold og udvikling af skabeloner og platform
• Udarbejdelse af internt undervisningsmateriale
• Undervisnings af nye medarbejdere i projektledelsen
• I dialog med intern IT er du ansvarlig for vedligehold og udvikling af portalen

Mappestruktur:
• Du er ansvarlig for vedligehold og udvikling af JCN Boligs mappestruktur
• Oplæring af virksomhedens medarbejdere i mappestruktur og brugen af denne

Endvidere bliver du sammen med vores serviceleder den gennemgående kontakt til bygherre fra aflevering af et boligbyggeri frem til 5 års aflevering.

Du får en bred kontaktflade og der er det vigtigt, at du kan lide at skabe nye samarbejdsrelationer og kan begå dig blandt både håndværkere og direktion. Du arbejder proaktivt og struktureret, er positiv og løsningsorienteret i din tilgang til andre mennesker. Du er fortrolig med arbejdsmiljølovgivningen og branchevejledninger inden for bygge- og anlægsområdet og har et godt kendskabet til byggeriets forskellige faser.

Din uddannelsesmæssige baggrund er bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggekoordinator eller lign., og du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator. Du er kendt for at være ansvarsfuld, ordentlig, ærlig og god til at samarbejde. Du har lyst til at påtage dig et ansvar og brænder for at udvikle dine kompetencer. Vi prioriterer at uddanne og udvikle vores medarbejdere, så de er rustet til fremtidige projekter og ansvar.

Vi tilbyder dig et job i en virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en stærk organisation, der tager hånd om sine medarbejdere. Udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag. 130 kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer. En ambitiøs arbejdsplads i vækst og udvikling. Høj social ansvarlighed og uhøjtidelig omgangsform. En hverdag tæt på virksomhedens ledelse.

JCN Bolig
Vi er en landsdækkende professionel totalentreprenør, der har specialiseret sig i boligbyggeri. Vi arbejder udelukkende BtB og har en stabil vækst med god økonomi. JCN Bolig er i dag blandt de 10 største i Danmark på vores område. Vores virksomhed er forankret på nogle få kerneværdier, hvor ordentlighed, samarbejde og kompetence er omdrejningspunktet. JCN Bolig er en virksomhed, der investerer i dygtige medarbejdere, og som tør gå imod branchens vaner og traditionelle tilgang. Man bliver ikke førende ved at følge i de andres fodspor!! Det nødvendiggør samtidig, at vi til stadighed udvikler medarbejderne.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er opmærksomme på at bevare vores eget unikke JCN Bolig DNA. Vi er certificeret som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi har et stort fokus på medarbejdertilfredshed. JCN Bolig arbejder strategisk på alle niveauer og virksomhedsområder. Du kan læse meget mere om os og vores byggeprojekter på vores hjemmeside.

Ansøgning
Har du fået lyst til jobbet som teknisk projektleder i én af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og CV pr. mail på job@jcn-bolig.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teknisk direktør Benny Maagaard på tlf. 27 90 34 35. Indkomne ansøgninger behandles løbende og stillingen ønskes besat snarest muligt.

 
Del stillingsopslag:  Facebook    LinkedIn    Email
keyboard_arrow_up