Loading...

Projektledere til Østjylland og Sjælland


Vi har en historisk stor ordretilgang hos JCN og har derfor brug for flere kompetencer, for fortsat at kunne stille med de bedste teams. Vi søger en projektleder til Østjylland og en til Sjælland, som kan styrke vores allerede stærke hold af boligspecialister

Virksomheden
Vi har specialiseret os i boligbyggeri b-t-b. 
Vi er en konkurrencedygtig og specialiseret virksomhed, der ved hjælp af stram tidsstyring, dygtige håndværkere i egenproduktion og dedikeret byggeledelse, formår at levere kvalitetsbyggerier til aftalt pris og tid.

Vi er i dag blandt de 10% bedste i byggebranchen målt på økonomi, kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Et resultat der er opnået gennem ordentlighed både overfor kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, kompetente medarbejdere, samarbejde samt et stort engagement, som driver det hele rundt.
Vi har en stor personalegruppe, der er kendt for med en holdindsats at gøre en forskel. Vores ansatte er veluddannede og bidrager alle til at optimere såvel kalkulation, indkøb, projektledelse som selve byggeriet på byggepladsen. Glade medarbejdere skaber de bedste resultater, og hos JCN Bolig ønsker vi at bibeholde det gode arbejdsmiljø. Vi har indgået et samarbejde med Great Place to Work, hvor vi i 2017 er blevet certificeret som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi tror på, at gode resultater blot er et produkt af høj medarbejder- og kundetilfredshed, så det er der, vi lægger indsatsen.

Om jobbet
Som projektleder hos JCN Bolig har du et ansvarsfuldt job og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du har lyst til at påtage dig en central koordineringsrolle og brænder for at udvikle dine lederkompetencer. Vi prioriterer at uddanne og udvikle vores medarbejdere, så de er rustet til fremtidige projekter og ansvar. Dine arbejdsopgaver afstemmes med projektchefen, men vil naturligt indeholde:

  • Indkøb af underentreprenører og underleverandører
  • Tidsplan og ressourcer
  • Dialog med underentreprenører og underleverandører
  • Synlig ledelse på byggepladsen
  • Afholdelse af byggemøder og sikkerhedsmøder
  • Kvalitetssikring

Om dig

  • Du er god til at agere blandt projektets mange aktører
  • Ansvarsfuld og vedholdende, struktureret og rationel
  • Uddannet som konstruktør eller ingeniør, gerne kombineret med håndværksmæssig uddannelse
  • Erfaring fra lignende job vil være en fordel
  • Naturlig gennemslagskraft
  • Du kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag
  • Du er bosiddende i Østjylland eller på Sjælland

Vi tilbyder

  • En virksomhed, som sætter kunden i højsædet.
  • En arbejdsplads der tager hånd om sine medarbejdere. Vi er lige blevet certificeret hos Great Place to Work som en af Danmarks bedste arbejdspladser
  • Udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag
  • 89 kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • En ambitiøs arbejdsplads i vækst og udvikling
  • Høj social ansvarlighed og uhøjtidelig omgangsform

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du lyst til at være en del af holdet hos JCN Bolig, så send din ansøgning med CV til hhe@jcn-bolig.dk, har du spørgsmål er også velkommen til at kontakte teknisk direktør Benny Maagaard på tlf. 27 90 34 35.
 

keyboard_arrow_up