Loading...

Building Awards 2025

2. december 2025

En aften der løftede dansk byggeri!

The Hangar på Amager dannede en torsdag aften i slutningen af november, rammen om Building Awards 2025, hvor byggeriets stærkeste kræfter blev hyldet ved et storslået brancheevent. Her blev 10 priser uddelt til aktører og projekter, der i årets løb har sat nye standarder for innovation, kvalitet og bæredygtighed i dansk byggeri.

Licitationen og JCN Bolig samlede endnu engang ledere, innovatører og fagfolk fra hele bygge- og anlægsbranchen til en aften, der både fejrede resultaterne og pegede frem mod fremtidens løsninger. Som hovedsponsor spiller JCN Bolig en central rolle – blandt andet også som sponsor for Projektudviklingsprisen, der hædrer projekter, der tilfører nye ideer, arkitektonisk kvalitet og bæredygtig værdi til deres omgivelser.

Selvom JCN Boligs administrerende direktør, Flemming Rasmussen, var strandet i Billund Lufthavn, blev aftenen åbnet i sikre hænder af salgs- og udviklingsdirektør Lars Adamsen, der sammen med konferencier Cecilie Bech bød branchen velkommen og senere stod for at overrække Projektudviklingsprisen.

Projektudviklingsprisen 2025: Nærheden løber med sejren
Årets Projektudviklingspris gik til det CO₂-reducerede etagebyggeri Nærheden, udviklet af Home.Earth. Projektet omfatter 158 boliger og skiller sig ud med en ambitiøs tilgang til klima og natur. Med fokus på et markant lavere CO₂-aftryk, øget biodiversitet efter principperne i Biodiversity Net Gain og en vision om tæt på CO₂-neutral drift, har Nærheden sat en ny standard for fremtidens boligbyggeri.

Aftenen bød på både perspektiverende indslag og inspirerende samtaler om branchens udvikling og ikke mindst, en aften hvor vi i festligt lag kunne snakke på tværs af bordet med alle fra hele branchen. 

Hos JCN Bolig er arrangementet en værdifuld anledning til at samle ny viden – og til at hylde de initiativer, der løfter dansk byggeri mod nye højder.

Vi ses igen til Building Awards 2026!

Tilbage

keyboard_arrow_up