JCN Boligs ESG-rapport 2025
2. september 2026
Ansvarlighed skal omsættes til handling.
JCN Boligs bæredygtighedsteam ude på projekterne.
JCN Bolig har udgivet ESG-rapporten for 2025. Rapporten giver indblik i vores arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – og i, hvordan vi integrerer ESG-hensyn i udviklingen og opførelsen af fremtidens boliger.
Som en af Danmarks største boligbyggere bringer vi vores specialistviden i spil tidligt og tænker arkitektur, teknik, økonomi og miljøpåvirkning sammen allerede fra projektets første faser.
ESG som strategisk afsæt
JCN Bolig arbejder aktivt med at integrere ESG i virksomhedens aktiviteter og beslutninger. ESG-rapporten beskriver både vores væsentligste påvirkninger, risici og muligheder og de områder, hvor vi kan gøre en reel forskel gennem vores projekter, samarbejder og daglige praksis.
Rapporteringen tager udgangspunkt i JCN Boligs dobbelte væsentlighedsanalyse. Analysen peger på fire emner, der både er væsentlige i forhold til vores påvirkning af omverdenen og for virksomheden:
• Klimaændringer
• Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
• Egen arbejdsstyrke
• Arbejdstagere i værdikæden
Derudover er forbrugere og slutbrugere samt virksomhedens adfærd identificeret som væsentlige emner ud fra et påvirkningsperspektiv.
Selvom ændringer i de regulatoriske rammer for CSRD har ændret rapporteringskravene for virksomheder som vores, fastholder vi arbejdet. For os handler ESG ikke alene om rapportering, men om at skabe et solidt grundlag for prioriteringer, udvikling og handling.
Rådgivning skal gøre ambitioner realiserbare
JCN Bolig er specialiseret i boligbyggeri til professionelle bygherrer. Som rådgivende totalentreprenør er vores rolle at hjælpe bygherren med at omsætte ambitioner til løsninger, der kan realiseres.
Allerede i tilbuds- og udviklingsfasen rådgiver vi om relevante tiltag, certificeringsordninger og muligheder for at reducere et projekts CO₂-aftryk. Samtidig belyser vi konsekvenserne for økonomi, bygbarhed og den samlede værdi af projektet.
Behovene er forskellige fra projekt til projekt. Derfor arbejder vi ikke ud fra én standardløsning, men kan realisere boligbyggeri på forskellige ambitionsniveauer – fra projekter, der skal leve op til bygningsreglementets CO₂-krav, til projekter med lavemissionsklasse, certificeringsordninger som eksempelvis DGNB og Svanemærket samt projekter, der skal leve op til kriterierne i EU-taksonomien.
Vores ambition er at have et førende setup inden for bæredygtighedskompetencer blandt danske totalentreprenører med fokus på boligbyggeri. Det betyder ikke nødvendigvis det største team, men de rette kompetencer og en effektiv organisation, som kan imødekomme bygherrens ønsker.
Ansvar gennem hele værdikæden
Byggeriets påvirkning stopper ikke ved byggepladsen. Derfor arbejder vi med ansvarlighed gennem hele værdikæden.
I vores opstrømsaktiviteter stiller vi blandt andet krav til dokumentation og miljøvaredeklarationer fra materialeleverandører. Sammen med bygherrer, rådgivere og leverandører undersøger vi mulighederne for alternative materialer.
I den efterfølgende brug og drift af bygningerne arbejder vi blandt andet med certificeringer, kvalitet, vedligeholdelse og et sundt indeklima. Vores afdeling for Garanti & Service følger byggerierne efter afleveringen og håndterer reklamationer samt 1- og 5-årsgennemgange.
Blandt vores centrale indsatsområder er:
• Reduktion af boligbyggeriets CO₂-aftryk
• Forbedring af affaldssortering og ressourcehåndtering på byggepladser
• Anvendelse af certificeringer i praksis
• Sociale tiltag i byggeprocessen
• Fokus på kemi, materialevalg og materialegodkendelser
• Udvikling af kompetencer, processer og standarder
Den grønne omstilling kræver ny viden, konkrete handlinger og tæt samarbejde på tværs af hele byggeriets værdikæde. Med ESG-rapporten for 2025 gør vi status over vores arbejde og skaber samtidig et afsæt for den fortsatte udvikling.
Læs JCN Boligs ESG-rapport for 2025 her: LINK TIL DOWNLOAD