Loading...

Rejsegilde på bygning A i Åbyen i Århus

15. august 2019

JCN Bolig har afholdt rejsegilde på "Torvehuset" i Århus

Deltagere og talere ved rejsegildet var fra bygherre Koncenton, Anders Markussen, stadsarkitekten i Århus, Stephen Willacy, projektchef Kristian Krabbe og projektleder Tommy Nielsen fra JCN Bolig. Deltagere og talere ved rejsegildet var fra bygherre Koncenton, Anders Markussen, stadsarkitekten i Århus, Stephen Willacy, projektchef Kristian Krabbe og projektleder Tommy Nielsen fra JCN Bolig.

Torsdag d. 15. august blev der holdt rejsegilde på JCN Bolig’s projekt i Århus, som vi i daglig tale kalder “Torvehuset”. Projektet bliver opført i samarbejde med Arkitema og JCN Bolig som entreprenør.

Deltagere og talere ved rejsegildet var fra bygherre Koncenton, Anders Markussen, stadsarkitekten i Århus, Stephen Willacy, projektchef Kristian Krabbe og projektleder Tommy Nielsen fra JCN Bolig.

Torvehuset er det første byggeri i anden etape af omdannelsen af den gamle fragtmandscentral til et nyt stort boligområde.

Åbycity holding og Koncenton, som er bygherrer på ‘Torvehuset’, udtalte stor tilfredshed med at byggeriet skrider planmæssigt fremad. Man er glade for, at der nu er afholdt rejsegilde på det første byggeri i anden etape, og man forventer, at de 156 ungdomsboliger på i alt 5980 m2 samt 1121 m2 erhvervslokaler i stueetagen står klar til indflytning i marts 2020.

Rejsegildet er som bekendt bygherrens fest for håndværkerne på byggeriet. Og her er der virkelig tale om en fest, for torvehuset er iflg. Stephen Willacy, stadsarktitekt i Århus, næsten den vigtigste bygning i hele Åby-området. Området i Åbyen er et gammelt industriområde, som nu forvandles til dejlige boliger med både byliv, nye byrum og butikker. Ågade-kvarteret strækker sig fra godsbaneområdet hele vejen ned igennem ådalen til det gamle logistikanlæg tæt på E45.

Og med en tilflytning på ca. 5000 mennesker om året vil man i området kunne skabe bolig til ca. 15000 mennesker. Dette svarer til tilflytningen i Århus i en 3-årig periode. For netop at skabe et område, der ikke ender med at være en boligghetto, er Torvehuset med ungdomsboliger, butikker og grønne områder hjørnestenen i at skabe liv og et befolkningsmix i hele bydelen.

Stephen Willacy tilføjer, at der bliver tale om særdeles attraktive kvalitetslejligheder med en fantastisk beliggenhed for de studerende i Århus. Området forbinder Århus C med Åbyhøj. Fra altanerne kan man se Brabrand-stien og man kan via cykel eller en rask gåtur nå til de primære uddannelsesinstitutioner.

Stephen Willacy forklarede, at det er vigtigt, at man bygger i høj kvalitet, når en bygning skal rumme så mange mennesker, “og det kan vi se, at JCN Bolig gør”. ”Vi har brugt lang tid på at tegne byrum og planlægge udvidelsen af området - og så er det en fornøjelse at se, at der bliver tegnet bygninger, der kan være en del af den strategi - med en kombination af boliger til mennesker, grønne områder og en aktiv stuetage med erhvervsliv for små virksomheder”.

For at der kunne blive tale om mange kvm er Torvehuset tegnet med en spændende facade og indretning. Det er interessant at tage kombinationen af landskabsbearbejdning og sportsaktiviteter, således at de nye indflyttere kan bruge husets flade tagområder.

Det bliver et meget levende hus.

“Kvaliteten, byrum, byliv og bygning er tilstede i det her hus og jeg er meget taknemlig for sådan et projekt og at vi har en dygtig entreprenør i JCN Bolig”

Stephen Willacy, stadsarkitekt Århus

 

Tilbage

Rymarken 2, 1 sal, der holder vi til :-)

Nyt domicil i Aarhus

06.11.2019 Fredag d. 1. november var der flyttedag. En spændende dag hvor vi rykkede fra Viby og lidt nord på op ad ringvejen i Aarhus til vores nye domicil på R Læs mere…

Billeder fra pris overrækkelsen

Pris uddelt af JCN Bolig

03.10.2019 JCN Bolig uddeler hvert år en pris, som er indstiftet i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier. Prisen tildeles den ny-udlærte håndvær Læs mere…

Billeder fra svendeprøven.

Tømrerlærling nr. 206 udlært

01.10.2019 JCN Bolig tager socialt ansvar både overfor vores medarbejdere, men også overfor vores branche og omgivelser. Vi mener at vi har en forpligtelse til a Læs mere…

Deltagere og talere ved rejsegildet var fra bygherre Koncenton, Anders Markussen, stadsarkitekten i Århus, Stephen Willacy, projektchef Kristian Krabbe og projektleder Tommy Nielsen fra JCN Bolig.

Rejsegilde på bygning A i Åbyen i Århus

15.08.2019 Torsdag d. 15. august blev der holdt rejsegilde på JCN Bolig’s projekt i Århus, som vi i daglig tale kalder “Torvehuset”. Projektet bliver opført i sa Læs mere…

keyboard_arrow_up