Loading...

Erfaren byggeleder

til Danmarks bedste boligbyggeri

Har du erfaring som byggeleder indenfor totalentreprise af boligbyggeri? Vil du være med til at aflevere et fritidshus hver anden dag i 2 år? Er du bygningsingeniør eller bygningskonstruktør gerne med en håndværksmæssig baggrund og/eller har fungeret som formand i boligbyggerier? Er det en del af dit CV, så er du måske den kollega vi søger i jobbet som byggeleder. 

JCN Bolig er en landsdækkende professionel totalentreprenør med i vækst. Vi skal opføre ca. 250 ferieboliger for Lalandia i Søndervig over en periode på 24 måneder. Bygningerne opføres som fritliggende og dobbelthuse, og vi søger derfor en byggeleder med fokus på at drive tidsplaner og processer på byggepladsen med alle projektets aktører.

Om jobbet Som byggeleder i JCN Bolig får du ansvar for den daglige praktiske ledelse af byggepladsen. Du bliver en del af vores byggeledelse og vil få et ansvarsfuldt job med vide rammer til udførelse, hvorfor resultatorientering, gennemslagskraft og troværdighed er nøgleord for din succes i jobbet. Du vil indgå på et hold af 130 byggespecialister, som hver især støtter op om vores byggerier, har et stærkt drive og er blandt de dygtigste. Byggelederen varetager bl.a. udfærdigelsen af detailtidsplaner og produktionsplaner, koordineringen mellem de enkelte håndværkere, afholdelse af formandsmøder, samt øvrige opgaver der naturligt henhører under generel byggeledelse. Derudover er du sparringspartner for projektchefen/projektlederen ved prissætning af ekstraarbejder til bygherren og vurdering af fagentreprenørernes ekstrakrav.

Om dig
Om dig kan siges, at du er håndværksmæssig uddannet enten som tømrer, murer eller struktør gerne med en overbygning som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling eller evt. som formand/entrepriseleder indenfor boligbyggeri. Du er god til at agere blandt projektets mange aktører, arbejder struktureret, er ansvarsfuld og har gennemslagskraft. Du er kendt som løsningsorienteret, har en positiv tilgang til andre mennesker og er i besiddelse af et personligt drive. Du bor forventeligt i Midtjylland – Silkeborg, Herning, Ikast området.

Vi tilbyder
Vores set-up på byggepladsen er et professionelt kontormiljø med alle de fornødenheder, der kan forventes af en hvilket som helst moderne kontorarbejdsplads. Vil tilbyder et job, hvor du fra starten vil gennemgå et introduktionsforløb, hvor du vil blive oplært i vores virksomheds DNA, arbejdsprocesser, systemer og hjælpeværktøjer. Et job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en stærk virksomhed med gode personaleforhold - pension, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder. Vi vil gerne have langvarige medarbejderrelationer, og stillingen er derfor ikke en projektansættelse. 

JCN Bolig
Vi er en landsdækkende professionel totalentreprenør, der har specialiseret sig i Boligbyggeri. Vi arbejder udelukkende BtB og har en stabil vækst. God økonomi. JCN Bolig er i dag blandt de 10 største i Danmark på vores område. Vores virksomhed er forankret på nogle få kerneværdier, hvor ordentlighed, samarbejde og kompetence er omdrejningspunktet. JCN Bolig er en virksomhed, der investerer i dygtige medarbejdere, og som tør gå imod branchens vaner og traditionelle tilgang. Man bliver ikke førende ved at følge i de andres fodspor!! Det nødvendiggør samtidig, at vi til stadighed udvikler medarbejderne.

Vi er opmærksomme på at bevare vores eget unikke JCN Bolig DNA. Vi er certificeret som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi har et stort fokus på medarbejdertilfredshed. JCN Bolig arbejder strategisk på alle niveauer og virksomhedsområder.

Ansøgning Har du fået lyst til jobbet som byggeleder i én af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og CV pr. mail på job@jcn-bolig.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Torben Baden på tlf. 42 26 25 33. Indkomne ansøgninger behandles løbende og stillingen ønskes besat senest 1. maj 2020.

For mere information om JCN Bolig, se vores profilfilm her!

 
Del stillingsopslag:  Facebook    LinkedIn    Email
keyboard_arrow_up