Loading...

Regnskabsassistent til Danmarks bedste boligbyggeri

TIL VORES KONTOR I AARHUS

Har du erfaring med bogholderi? Vil du være med til at udvikle en afdeling i vækst? Har du sans for detaljen? Arbejder du struktureret og følger op på tingene? Kan du svare ja til det, så er du måske den regnskabsassistent vi søger til vores økonomiafdeling i Aarhus.

Om jobbet
JCN Bolig er en landsdækkende professionel totalentreprenør i vækst. Vi søger derfor en regnskabsassistent til vores kontor i Aarhus. Din primære arbejdsopgave vil være kreditorbogholderi, men herudover vil du også få andre bogførings- og controlleropgaver samt ad- hoc opgaver, herunder også lettere administrative opgaver for vores HR-afdeling. Du vil ligeledes skulle modtage telefonopkald til virksomhedens hovednummer og forestå omstilling.

JCN Boligs økonomiafdeling er primært forankret i Timring ved Vildbjerg, men vi ønsker ligeledes at være til stede på vores kontor i Aarhus. Du vil indgå i et team af dygtige medarbejdere med mange års erfaring i JCN Bolig. Vi forventer, at du ca. én gang hver uge/hver anden uge har en arbejdsdag på vores kontor i Timring for at sparre med virksomhedens og afdelingens øvrige medarbejdere.

Indenfor den nærmeste fremtid står JCN Bolig overfor et skifte af ERP-systemet. Dette er ligeledes årsagen til, at vi allerede på nuværende tidspunkt søger en regnskabsassistent, da vi ved at en sådan implementering vil kræve ekstra ressourcer af økonomiafdelingen.

Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 30 timer, men vi er også åbne for at timerne kan reduceres eller øges afhængig af personen og antallet af arbejdsopgaver.

Om dig
Om dig kan siges, at du er holdspiller. Vi ønsker en medarbejder, som er god i dialogen med virksomhedens medarbejdere og samarbejdspartnere. For os er det vigtigste, udover dine faglige kompetencer, at du passer ind i organisationen og vores DNA.

Det er vigtigt, at du arbejder systematisk, struktureret og er god til at følge op på tingene og ikke er tilbageholdende overfor at rykke på samme sag flere gange, hvis den ikke er afsluttet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Navision, men ikke et krav.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job, hvor du fra starten vil gennemgå et introduktionsforløb og blive oplært i JCN Boligs DNA, arbejdsprocesser, systemer og hjælpeværktøjer. Vi er certificeret som en af Danmarks bedste arbejdspladser og har stor fokus på medarbejdertilfredshed. Vi tilbyder et job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling og gode personaleforhold med pension, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider, kantineordning og andre personalegoder.

JCN Bolig
Vi er en landsdækkende professionel totalentreprenør, der har specialiseret sig i boligbyggeri. Vi arbejder udelukkende BtB og har en stabil vækst og god økonomi. JCN Bolig er i dag blandt de 10 største i Danmark på vores område. Vores virksomhed er forankret på nogle få kerneværdier, hvor ordentlighed, samarbejde og kompetence er omdrejningspunktet. JCN Bolig er en virksomhed, der investerer i dygtige medarbejdere, og som tør gå imod branchens vaner og traditionelle tilgang. Man bliver ikke førende ved at følge i de andres fodspor!! Det nødvendiggør samtidig, at vi til stadighed udvikler medarbejderne.

Ansøgning
Har du fået lyst til jobbet som regnskabsassistent i én af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og CV pr. mail på job@jcn-bolig.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef, Palle Breindahl Schmidt på tlf. 24 26 00 58. Vi ønsker stillingen besat snarest, hvorfor indkomne ansøgninger behandles løbende.

For mere information om JCN Bolig, se vores profilfilm her!

 
Del stillingsopslag:  Facebook    LinkedIn    Email
keyboard_arrow_up