Det Grønne Plus afleveres
– et boligprojekt skabt gennem fælles løsninger

137 boliger fordelt på tre forskellige boligtyper og et fælleshus i den tidligere Præstelundskole. Det Grønne Plus i Brande står nu klar til aflevering efter et tæt samarbejde mellem bygherrerne Mads Ruglykke og Henrik Warrer og JCN Bolig, hvor åben dialog, fælles løsninger og gensidig tillid har været afgørende under udførelsen.
Det begyndte med tre gamle skolekammerater, der ville skabe et nyt boligområde på grunden, hvor deres tidligere skole lå. Mads Ruglykke, Henrik Warrer og Anders Holch Povlsen havde en vision om et område med forskellige boligtyper, grønne forbindelser og et fælleshus, der kunne samle beboerne.
JCN Bolig blev tidligt involveret i projektudviklingen, og under udførelsen har samarbejdet mellem bygherrerne og JCN Bolig været præget af en åben dialog om muligheder, udfordringer og løsninger.
Udfordringerne er blevet løst i fællesskab
Et kombinationsbyggeri med forskellige boligtyper stiller store krav til både projektering, koordinering og udførelse. Derfor har det været afgørende, at bygherrerne og JCN Bolig har haft en fælles tilgang til de udfordringer, der er opstået undervejs.
»Vi er blevet mødt i øjenhøjde og med hjertet. Der har været en stor tillid fra begyndelsen, og det har haft afgørende betydning for samarbejdet,« fortæller Mads Ruglykke, direktør i PLS A/S.
Den åbne dialog har gjort det muligt at udfordre løsningerne, diskutere alternativer og træffe beslutninger i fællesskab.
Også økonomien har været en del af åbenheden. Med indsigt i projektets kalkulationer har parterne haft et fælles grundlag for at vurdere mulighederne og finde løsninger, hvor økonomi, kvalitet og byggeteknik hænger sammen.
JCN Bolig 360 – tre boligtyper i ét projekt
Det Grønne Plus er et JCN Bolig 360 kombinationsbyggeri, hvor vores specialisering i både rækkehuse og etageboliger er bragt sammen i ét samlet projekt.
De 137 boliger fordeler sig på 15 rækkevillaer, 28 seniorboliger i Atriumgården og 94 lejligheder i Terrassehusene.
Med kompetencer fra begge vores specialiserede sektioner har vi kunnet arbejde med de forskellige boligtypers særlige krav og samtidig sikre sammenhæng i det samlede byggeri.
Mennesker og relationer gør forskellen
Selv om økonomi og byggeteknik er centrale elementer, har samarbejdet også handlet om mennesker og gensidig tillid.
»Vi har mødt et stærkt team, som har taget ejerskab for projektet. Man kan mærke, at alle arbejder for, at det skal lykkes,« fortæller Henrik Warrer.
Det fælles engagement og den åbne dialog mellem bygherrerne og JCN Boligs projektorganisation har været med til at skabe en proces, hvor udfordringerne er blevet håndteret i fællesskab, og hvor parterne har arbejdet mod det samme mål.
Et nyt boligområde med historien som en del af fællesskabet
Midt i Det Grønne Plus ligger fælleshuset, som bygherrerne har etableret i Præstelundskolens tidligere gymnastiksale.
Her er blandt andet omkring 70.000 mursten fra den gamle skole blevet genanvendt, og bygningen rummer nu en række fællesfaciliteter for områdets beboere.
Fælleshuset og de grønne forbindelser binder de forskellige boligtyper sammen og skaber rammerne for et nyt fællesskab i Brande.
Med afleveringen af Det Grønne Plus står resultatet af flere års udvikling og byggeri nu klar. Et boligprojekt, hvor den fælles vision er blevet realiseret gennem tæt samarbejde, åbenhed og viljen til at finde de rigtige løsninger sammen.
Læs mere om projektudvikling hos JCN Bolig: Klik her!
Læs mere om kombinationsbygger 360: Klik her!
Læs mere om Det Grønne Plus her: Klik her!











