Loading...

Bæredygtighedsleder

med ambitiøse ambitioner til den grønne omstilling i byggeriet.

JCN Bolig er en professionel totalentreprenør med mange spændende projekter over hele landet. Vi er specialister i boligbyggeri og søger en bæredygtighedsleder til vores projekter, med base på vores kontor i Aarhus. Du bliver en del af et stærkt team der arbejder med at sikre, at bæredygtighedsstrategien følges i forhold til interne læringsmål, undervisning af underentreprenører, håndværkere og projektledelse samt sikring af, at vores byggerier opnår DGNB-certificering, Svanemærkning og/eller er EU-taksonomi-compliant – eller alle tre på én gang.

OM ROLLEN
Som bæredygtighedsleder bliver du ansvarlig for at:
• Varetage rollen som bæredygtighedsleder på vores projekter
• Udarbejde og kvalitetssikre dokumentation, skabeloner og processer i forhold til bygherres krav
• Bidrage til udviklingen af JCN Boligs bæredygtighedsstrategi og intern undervisning
• Undervise og sparre med kolleger om den praktiske håndtering af bæredygtighed på byggepladserne samt skabe forståelse for, hvorfor det er vigtigt
• Samarbejde tæt med håndværkere, projektledelse, bygherrer og eksterne rådgivere

Vi forestiller os, at du har:
• Erfaring med DGNB-certificering, Svanemærkning og EU-taksonomi
• Godt kendskab til krav for farlig kemi – eller lyst til at lære det
• Nært kendskab til udfærdigelse af LCA-beregninger
• Uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende
• Gerne uddannet som auditor
• Stærke analytiske evner samt sans for struktur og dokumentation
• Evnen til at formidle komplekse emner på en enkel og motiverende måde

VI TILBYDER
JCN Bolig er en virksomhed med mange muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder gode personaleforhold, herunder pension, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder. Vi bygger på langvarige medarbejderrelationer og garanterer, at vi fortsat vil udvikle os sammen.

ANSØGNING
Har du lyst til at søge jobbet som bæredygtighedsleder i en af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og dit CV pr. mail til job@jcn-bolig.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Fynbo Pedersen, Afdelingschef for Projektering & Bæredygtighed, på mobil 28 96 36 53. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, når den rette kandidat melder sig.
 

 
Del stillingsopslag:  Facebook    LinkedIn    Email
keyboard_arrow_up