Loading...

Erfaren tømrer-entrepriseleder

Søges til Sjælland.

JOBBET
Som erfaren tømrer-entrepriseleder får du ansvaret for boligprojekter i størrelsesordenen 20-40 mio. kr. Du er vant til at arbejde med tegningsmateriale og stå for indkøb til projekterne samt planlægning af leverancer. Du bliver en del af egenproduktionen og vil indgå i tæt samarbejde med projektledelsen i et ansvarsfuldt job med vide rammer for udførelsen. Samtidig får du ansvaret for den daglige praktiske ledelse på byggepladsen. 

Vi er et team på ca. 150 byggespecialister, som hver især har et stærkt drive og er blandt branchens dygtigste. Du er god til at navigere blandt projektets mange aktører og arbejder løsningsorienteret, struktureret og ansvarsfuldt. Du er positiv af natur, og vi ser gerne, at du har en baggrund som tømrer og erfaring med at tage ansvar som leder.

FAGLIGHED
• Du bliver daglig leder for 10 - 20 tømrer
• Du kan begå dig både blandt håndværkerne og på kontoret
• Du trives i en travl hverdag og er god til at holde hovedet koldt
• Du er gennemslagskraftig, løsningsorienteret og ansvarsfuld
• Du arbejder ubesværet med IT på brugerniveau og begår dig godt i Excel
• Du har erfaring med økonomistyring, administration og indkøb

VI TILBYDER
En arbejdsplads hos JCN Bolig er et sted med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i en stærk virksomhed med attraktive personaleforhold – pension, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder.

Vi vægter langvarige medarbejderrelationer højt og garanterer, at vi udvikler os sammen. For stillingen gælder det, at du skal være bosat på Sjælland, hvor vores byggeprojekter er placeret.

ANSØGNING
Har du fået lyst til søge jobbet som tømrer-entrepriseleder i én af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og CV pr. mail på job@jcn-bolig.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klaus Klok Kallesøe på tlf. 2524 7006. Indkomne ansøgninger behandles løbende og stillingen ønskes besat snarest muligt.

 
Del stillingsopslag:  Facebook    LinkedIn    Email
keyboard_arrow_up