Loading...

JCN Bolig afleverer Lupinhaven

4. juni 2019

Vores første store projekt på Sjælland

Lupinhaven afleveres til bygherren Domea Lupinhaven afleveres til bygherren Domea

Til stor tilfredshed for både medarbejdere og bygherre, Domea på Sjælland, har JCN Bolig afleveret sit første store boligprojekt på Sjælland. Ialt har vi opført 58 boliger, fordelt på 36 familieboliger og 22 et-rums boliger med tilhørende fællesrum. Bebyggelsen er opført som 3 punkthuse i 4 etager og de fremstår med facader i gule mursten, indeliggende altaner og med fladt tag. Husene har centralt placeret trapperum med elevator. Der er etableret grønne områder samt 48 parkeringspladser. 

Projektet er det første på Sjælland for JCN Bolig siden vi i 2013 specialiserede os i boligbyggeri og er det første for os i en landsdækkende rammeaftale med Domea. Vi er utrolig stolte af at kunne aflevere et færdigt byggeri før tid og ikke mindst med en rekord lille mangelliste der skulle udbedres op til afleveringen, torsdag d. 29. maj. 2019.

Projektet har tidligere været udbudt blandt flere byggevirksomheder der ikke har kunnet realisere det indenfor rammebeløbet. JCN Bolig er efterflg. gået ind i processen via vores rammeaftale med Domea og med vores spidskompetencer har vi optimeret og planlagt byggeprocessen så boligforeningen har fået mest mulig værdi for rammebeløbet der har været afsat, uden at det er gået ud over den arkitektoniske idé. 

Ved afleveringen af projektet til Domea, gennemgik vi de forskellige dokumenter der er tilknyttet byggeriet. Alt skulle være iorden inden ibrugtagning, 2 dage efter afleveringen. Kvalitetssikringsdokumentation, BBR indberetning, vedligeholdelse og drift mm., som hører sådan et byggeri til blev gennemgået sammen med Henriette Bremer Nielsen fra Domea, Dorte Jørgensen fra boligselskabet Trollebo og bygningskonstruktør Stig Hemmingsen fra friis-a. Det blev bemærket fra Domea’s side, at de virkelig var glade for processen i byggeriet og samarbejdet med JCN Bolig, og Henriette fra Domea beskrev det på følgende måde:

”det er så positivt at arbejde sammen med en virksomhed som JCN Bolig, 
hvor man bare gerne vil aflevere et ordentlig byggeri”

Det er klart at Lupinvej byggeriet i Næstved er et godt udstillingsvindue for JCN Bolig på Sjælland og det er en reference hvor vi forventer at flere projekter bliver skabt i samarbejde mellem Domea og JCN Bolig, hvilket vi også er i gang med, bla. på Nordhavnen i København.


JCN Bolig er specialister i boligbyggeri af denne størrelse og vi ser frem til at arbejde videre med en masse projekter på Sjælland, hvor vi er ved at slå vores navn fast som en meget pålidelig og dygtig byggevirksomhed. Vi går altid ind i byggeprojekter for at give bygherrer som Domea den oplevelse de har fået med Lupinvej projektet, vi skal til enhver tid aflevere et byggeri hvor kunden kan mærke at vi har hjertet med og vores jyske traditioner for godt håndværk fremstår tydelig. 

Den sidste opgave der blev udført på Lupinvej byggeriet, foregik under afleveringen til Domea. 10 min. inden vi kørt til fælles frokost for at fejre afleveringen, ankom vores anlægsgartner, der har ansvar for de grønne områder og plantede selvfølgelig friske Lupiner i beplantningskasserne på Lupinvej.

Tilbage

Rymarken 2, 1 sal, der holder vi til :-)

Nyt domicil i Aarhus

06.11.2019 Fredag d. 1. november var der flyttedag. En spændende dag hvor vi rykkede fra Viby og lidt nord på op ad ringvejen i Aarhus til vores nye domicil på R Læs mere…

Billeder fra pris overrækkelsen

Pris uddelt af JCN Bolig

03.10.2019 JCN Bolig uddeler hvert år en pris, som er indstiftet i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier. Prisen tildeles den ny-udlærte håndvær Læs mere…

Billeder fra svendeprøven.

Tømrerlærling nr. 206 udlært

01.10.2019 JCN Bolig tager socialt ansvar både overfor vores medarbejdere, men også overfor vores branche og omgivelser. Vi mener at vi har en forpligtelse til a Læs mere…

Deltagere og talere ved rejsegildet var fra bygherre Koncenton, Anders Markussen, stadsarkitekten i Århus, Stephen Willacy, projektchef Kristian Krabbe og projektleder Tommy Nielsen fra JCN Bolig.

Rejsegilde på bygning A i Åbyen i Århus

15.08.2019 Torsdag d. 15. august blev der holdt rejsegilde på JCN Bolig’s projekt i Århus, som vi i daglig tale kalder “Torvehuset”. Projektet bliver opført i sa Læs mere…

keyboard_arrow_up