Loading...

Rejsegilde i Herlev for AEP

18. november 2022

JCN Bolig holder rejsegilde på Englund i Herlev i samarbejde med bygherre Thomas Blok fra AEP (Alternative Equity Partners). 

Rejsegilde i Herlev på stort byggeprojekt for AEP

Ca. 1 år efter første spadestik på Englund i Herlev holder JCN Bolig som planlagt rejsegilde i samarbejde med bygherre Thomas Blok fra AEP (Alternative Equity Partners). 

Englund består af 98 familieboliger og 30 seniorboliger på ialt 10.977 kvm fordelt på 5 blokke samt P-kælder.

”Vi er kommet så langt, at vi kan holde rejsegilde” udtaler Thomas Blok. ”Det er en festdag for os alle, men mest for håndværkerne, for det er deres arbejde vi hylder i dag. Det er et rigtig fint byggeri og hos AEP er vi glade for forløbet, hvor det hele sidder inden for skiven. Selvfølgelig har der været udfordringer undervejs, men intet som har været uoverkommelig og vi kan nå det hele inden for tidsplanen”. 

Byggeriet er ved at tage form - skalmureringen er godt i gang - vi er på vej med at lave gulve i flere blokke og lige om lidt bliver de første køkkener sat op - så alt i alt er vi, hvor vi skal være. 

Rejsegildet er håndværkernes dag og vi takker dem for deres store indsats, deres tekniske og faglige kunnen. Tillykke til alle håndværkere og alle involverede parter.

JCN Bolig er aktivt igang med nye projekter for investorer på Sjælland og Thomas Blok fra AEP er en vigtig samarbejdspartner for JCN Bolig, hvor vi har flere projekter i støbeskeen.

Tilbage

keyboard_arrow_up