Loading...

Rækkehussektionen når en vigtig milepæl i Gellerup

26. september 2025

Det er med stor glæde, at JCN Bolig har nået en vigtig milepæl på Trille Lucassens Gade-projektet i Aarhus. Første etape ud af tre er nu afleveret til PKA Pension.

Rækkehusene besigtiges af JCN Bolig inden aflevering. Rækkehusene besigtiges af JCN Bolig inden aflevering.

Etapen består af 14 rækkehuse, opført med skærpede krav til bæredygtighed og CO2-aftryk. Projektet er udviklet i samarbejde med PKA Pension, Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Rækkehusene er nu officielt afleveret til en tilfreds bygherre. Særligt det indvendige arbejde har fået stor ros, hvor både kvaliteten og den flotte slutfinish har gjort et markant indtryk.

En af de særlige opgaver i projektet har været, at rækkehusene skulle opføres som et pilotprojekt med indbygning af genbrugte betonhuldæk fra en nedrevet boligblok i Gellerup. Processen med disse elementer blev varetaget af Teknologisk Institut som en del af (P)RECAST-projektet, der er støttet af MUDP under Miljøstyrelsen. Trille Lucassens Gade-projektet skal overholde de særligt stramme bæredygtighedskrav om et maksimalt CO2-aftryk på 7,32 kg pr. m² og vil desuden blive certificeret med DGNB Guld.

14 af rækkehusene opføres med rejste tage, mens de resterende 16 opføres med flade tage og karnapper – alle i et flot arkitektonisk udtryk, der matcher etageboligerne i det samlede Trille Lucassens Gade-projekt.

“Projektteamet og håndværkerne har ydet en imponerende indsats, hvilket har resulteret i en meget tilfreds bygherre. De nye rækkehuse er allerede begyndt at summe af liv, da de første beboere flyttede ind i sidste uge. JCN Bolig takker alle, der har bidraget – både direkte og indirekte – til at nå denne milepæl”, udtaler Michael Ørgaard, salgs- og markedschef rækkehuse, JCN Bolig.

Trille Lucassens Gade-projektet er et samlet kombinationsbyggeri bestående af etageboliger og rækkehuse med i alt 154 boliger fordelt på 13.840 m².

For mere information kontakt Michael Ørgaard, Mobil: 5380 5368, E-mail: mic@jcn-bolig.dk.

Tilbage

keyboard_arrow_up