Loading...

JCN Bolig er igang med at opføre Lille Nyhavn i Skanderborg

7. juli 2021

Det eksklusive byggeri er igang og opføres af JCN Bolig i den kendte, charmerende pakhusstil fra Nyhavn i hovedstaden.

Illustration af LIlle Nyhavn Illustration af LIlle Nyhavn

Projektet består af 72 boliger i størrelsen 70 til 220 m2. I stuetagen er det planlagt 2.148 m2 til ”småbutikker” eller evt. restauranter. Under selve byggeriet kommer der 4.189 m2 P-kælder.

Bygherre Lars Kromand har igennem en periode opkøbt alle bygninger / boliger langs Adelgade 116 – 132 i det centrale Skanderborg midtby. Boligerne er typisk fra sidst i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet og udgør byens hovedstrøg, hvor en stor del af byens handel foregår. Dette hovedstrøg har bagsiden af bebyggelsen vendt mod den skønne Skanderborg Sø. Den gamle bygning på Adelgade nr. 130 er blevet revet ned for at danne byggevej ned til området. Mod afslutning på projektet vil bygningen blive genopført med en stor flot port / passage til Lille Nyhavn i stueetagen.

Ned mod Skanderborg Sø er der så et grundareal mellem den gamle bebyggelse og søen på ca. 6.000 m2. Her er JCN Bolig igang med at opføre Lille Nyhavn med 2 store stenbelagte torvearealer mellem bygningerne og en bro (broadwalk) langs søen.

Bygherre Lars Kromand fortæller, at projektet har været undervejs i ca. 15 år fra det blev født i 2005. Det er et projekt, der er skabt af de forhold, der findes i Skanderborg - et projekt der kan få folk til søen og gøre hele området mere tilgængelig med et lækkert miljø der er oplagt til caféer, udeliv, kultur, butikker osv. med små torv som man kender fra Nyhavn i København - en mangfoldighed der også kan trække turister til. Der skal være aktivitet og det kan få handelslivet til at blomstre igen som stedet fortjener - og det fortjener et rigtig godt liv - det er en usædvanlig placering. Det ligger i navnet, at vi skal tæt på vandet uden at vi bliver en havnebebyggelse.

“Der er en stor tilvækst af tilflyttere til Skanderborg, hvor man bor i naturen, tæt på søen, skovene og ikke mindst kulturen, der er skabt omkring Skanderborg Fesfivallen”, fortæller Lars Kromand, som  fortsætter: “Vi skal helt i mål med det vi lover og jeg bliver en smule stædig, når det gælder om at ramme det udtryk og den atmosfære vi forsøger at skabe og har fortalt omgivelserne om.” 

“Vi har haft borgerne i Skanderborg med i hele processen, så de også har fået ejerskab af Lille Nyhavn og de glæder sig til at det kommer”.

“Jeg er overbevist om, at JCN Bolig kan følge projektet helt til dørs og understøtte det udtryk og den kvalitet vi efterspørger. Vi er også tro mod arkitekturen, når vi laver moderne tilpasninger - jeg glæder mig til at følge hele byggeprocessen”, slutter Lars Kromand af.

Antal boliger: 72

Antal kvm.: 12.000 m2 + kælder

Totalentreprenør: JCN Bolig

Arkitekter: Ole Hassager Pedersen & P+P Arkitekter

Ingeniør: Viborg Ingeniørerne

Link til interview med bygherre Lars kromand kan ses her: KLIK HER!

Tilbage

keyboard_arrow_up