Loading...

Stabilitet i årsregnskabet

14. marts 2023

Det er endnu engang blevet tid for årsregnskab for totalentreprenøren med 82 års historie. Og endnu engang ligger ordet stabilitet først for.

Ledergruppen hos JCN Bolig Ledergruppen hos JCN Bolig

Stabilitet er endnu engang fællesnævneren for JCN Bolig

Det er endnu engang blevet tid for årsregnskab for totalentreprenøren med 82 års historie. Og endnu engang ligger ordet stabilitet først for.

Omsætningen er steget fra kr. 684 mio. til kr. 705 mio. Og ikke mindst er resultatet før skat steget fra kr. 20,6 mio. til kr. 26,9 mio. JCN Bolig lander på en overskudsgrad på 4%, hvilket også er det strategiske udgangspunkt for driften. Med andre ord et godkendt årsregnskab.

Det bliver ikke mindre godkendt branchens udfordringer in mente i 2022. Medio året gik ikke mindre end 6 store totalentreprenører konkurs. Det har højnet værdien af JCN Boligs historie som det sikre kort. Økonomichef Palle Breindahl Schmidt udtaler: ”Omsætningsmæssigt er vi lidt under budget som følge af, at et par investorer trak følehornene til sig ved rentestigningerne medio året. Det til trods er jeg yderst tilfreds med det finansielle resultat. Siden vores boligspecialisering så lyset har vi indfriet de finansielle mål hvert år. De nærmeste konkurrenter er tæt på halveret i årets løb i form af konkurserne hos bl.a. JFP, Q-Construction, STB Byg, Adsbøll, m.fl. Vores markedsposition er med andre ord blevet kraftigt forbedret. I et så udfordret marked skal man være meget tilfreds med at indfri budgetterne.”

Af årsregnskabet fremgår det ligeledes, at JCN Boligs vækst vil fortsætte de kommende år. Fortsat med 100% boligprojekter. Ordrebeholdningen er sådan sammensat, at der forventes et aktivitetsniveau for 2023 i niveau med det netop afsluttede regnskabsår. Mens der for 2024 forventes et stort forøget aktivitetsniveau. 

Spurgt ind til aktivitetsniveauet for 2024 svarer adm. direktør Flemming V.T. Rasmussen; ”Vi oplevede som alle andre et stop i markedet i forbindelse med den finansielle uro. Der gik dog ikke lang tid før vi derefter fik ikke blot mange, men også meget seriøse henvendelser fra bygherrer og investorer. Vores strategi om at drive en bæredygtig og finansiel sikker virksomhed med lav risiko er ramt spot on i det aktuelle marked. Vi er det sikre kort. Med udgangspunkt i de henvendelser har vi allerede lavet et par store kontrakter, og det vil blive fulgt af flere store og ret markante kontrakter i kommende halve år. 2024 ser derfor allerede meget spændende ud.

JCN Bolig oplyser endvidere, at virksomheden ikke er involveret i Voldgiftssager. 

For yderligere oplysninger står adm. direktør Flemming V.T. Rasmussen til rådighed tlf. 2724 7720.

Tilbage

keyboard_arrow_up