Loading...

JCN Bolig vinder endnu et rækkehusprojekt med ny sektion

26. juni 2023

Projektet består af 34 almene boliger for Boligselskabet Bomidtvest.

Oversigtplan over det nye almene nyttige rækkehusprojekt i Skjern Oversigtplan over det nye almene nyttige rækkehusprojekt i Skjern

JCN Boligs nye rækkehussektion har haft travlt siden etableringen. Op til sommerferien er det tredje rækkehusprojekt i Jylland netop blevet vundet. ”Svinget” i Skjern, som projektet hedder, består af 34 almene boliger for Boligselskabet Bomidtvest.

”Svinget” har været i udbud til 5 totalentreprenører med et detaljeret udarbejdet projektmateriale og et rammebeløb til rådighed, som alle skulle forholde sig til. Det er ingen hemmelighed, at det aktuelt er en udfordring med rammebeløbene. 

Projektets udbudsmateriale er blevet gennemarbejdet og projektet er generelt blevet optimeret for at få projektets ramme til at gå op. I processen har vi optimeret bebyggelsesplanen ved at flytte rundt på husene således, at der er blevet skabt ekstra 75 kvm. med en minimal omkostning til følge. En optimering, som bygherren selvsagt var meget tilfreds med. Sammenholdt med optimeringerne, de ekstra kvm. og et tilbudskatalog, hvor bygherre kunne lave enkelte tilvalg, kom projektet i mål med rammebeløbet og kontrakten er blevet tildelt JCN Bolig. 

Med baggrund i den nye orde udtaler sektionsdirektør for rækkehuse hos JCN Bolig, Michael Ørgaard; ”JCN Boligs specialisering i boligbyggeri er fundamentet for at kunne ramme de skarpe priser der skal til for bygge indenfor rammebeløbene for boligforeningerne. Byggeriet er trimmet og optimeret, så vi kan planlægge og lave fastdefinerede indkøbsaftaler på alle ydelser i byggeriet.”

Den gode dialog undervejs med Bomidtvest og deres bygherre, rådgiver ERIK arkitekter, har været med til at synliggøre og fuldende projektet. 

Bygherre Bomidtvest samt bygherrerådgiver Erik Arkitekter har udviklet det tidligere industriområde til det kommende boligprojekt, i stærk samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune som havde behov for flere almennyttige boliger.

Rækkehusene er boliger i 1 plan med henholdsvis 3 og 4 værelser og har en samlet bebyggelse på 3.361 kvm. Husene er fordelt på 8 stk. á 105 kvm, 10 stk. á 91 kvm og 16 stk. á 96 kvm.

JCN Bolig opfører rækkehusprojekter til boligforeninger, professionelle investorer, pensionskasser og ejendomsudviklere, som ønsker et sikkert produkt i et trygt byggeforløb – og hvor JCN Bolig tager ansvaret for hele matriklen. Altså totale løsninger uden huller.

JCN Boligs rådgiver er Nodo Arkitekter og ingeniørerne er NIRAS. Byggeopstart er december 2023 med aflevering i marts 2025.

Tilbage

keyboard_arrow_up