Loading...

Det Grønne Plus, Brande

Fælleshus og 137 boliger

Fælleshuset til det nye boligprojekt, Det Grønne Plus, i Brande er en unik og exceptionel renoveret bygning, der er langt udover det sædvanlige, som man kan forvente af et fælleshus til et nyt boligprojekt. 

Det Grønne Plus er en ny bydel i Brande, der kommer til at bestå af fælleshuset og 137 nye boliger - placeret dér, hvor Præstelundskolen engang lå. 

Men skolen er ikke bare endt i containeren - murstenene, listerne, træet mv. der stammer fra skolen er søgt bevaret til genbrug i fælleshuset, hvor man har kigget på alle materialerne fra nedbrydningen og forsøgt at genbruge, hvad man kunne, for at få både sjælen og historien fra skolen med over til det nye fælleshus. F.eks. er skiferstenene fra den gamle trappe i hovedindgangen blevet brugt igen, for det var den trappe, alle gik op ad, da de havde første skoledag, fra skolen blev bygget i 1955. 

Intentionen med fælleshuset var at bygge og skabe Danmarks fedeste fælleshus og bevare historien og sjælen via genbrug, så man kunne skabe et socialt midtpunkt i det nye boligprojekt. 

Den historiske arv fra Præstelundsskolen, som går igen i genbrugsmaterialerne fra nedrivningen, har stillet store krav til bygherre, både økonomisk og tidsmæssigt. Man har bestræbt sig på at bruge så mange af de originale dele fra skolen 1 : 1 og bl.a. er væggene med de mange gule mursten, der er hentet fra skolen, omhyggeligt blevet renset så de igen kunne indgå i ombygningen og indretningen af de to gymnastiksale og omklædningsfacilitet, der udgjorde fundamentet til fælleshuset. 

Der er tænkt renovering fra starten og genbrug - med de mange kvalitetsmaterialer fra skolen, der kunne bevares og “bare” krævede en nænsom hånd, med lidt olie og rensning - og en masse arbejdstimer. Desuden havde gymnastiksalene en størrelse, så de kunne ombygges og renoveres til en masse kreative muligheder til de nye beboere. 

Andre havde nok væltet det hele og bare bygget nyt - men bygherre, der selv har gået på skolen og i dag bor i byen, var villig til at gå langt for at genskabe det miljø, de selv er vokset op i. Selvom det har kostet at renovere med hjertet for at bevare historien og kulturen, vil fælleshuset på den lange bane give alt tilbage til beboerne. 

Genbrug er en fordyrende proces, men man kunne bygge stærke bærende elementer af de kvalitetsmaterialer, der fandtes, og ved at tænke bygningskonstruktionsmæssigt og forholde sig æstetisk til det, man stod foran, kunne man skabe et fælleshus, der har mange ligheder med den gamle skole. Men det krævede virkelig, at både hjertet og ikke mindst bygherres familier var med i processen.

Da man ledte efter byggematerialer inden nedrivningen, fandt man bl.a. en masse brune lister, som var monteret i alle gange og lofter på skolen - der var 15.000 meter gammelt fyrretræ, som var ca. 70 år gamle. Skolen var bygget i kvalitetsmaterialer, så næsten alle lister kunne genbruges. Det tog lang tid at tage alle listerne ned, som omhyggeligt blev opmagasineret på 12 paller i den ene af de gamle gymnastiksale. Søm måtte udtages og listerne skulle have en omgang frisk olie. 

Alle spær i loftet eksisterede, men var skjult. Pga. nutidens brandkrav måtte afstivninger i spærene forstærkes, og her genbrugte man de gamle spær fra skolen, for ellers skulle det hele pakkes ind i gips, og det havde ødelagt det flotte rustikke udtryk, som loftet har i dag. Så det endte med genbrug og blev en stor gevinst for fælleshuset med det meget flotte visuelle udtryk man møder når man kommer ind.

Trælisterne fra skolen er også brugt på det øvrige loft, på væggene, i kælderen til vinrummet, til reoler, og man har selv bygget et bibliotek til fælleshuset, hvor frontlisterne på reolerne er de gamle lister fra skolen. 

Af de gamle loftsspær genbruger man også en del til bænke, pergolaer og der bliver bygget et wellness-område med en sauna af genbrugstræ, med mulighed for gus-arrangementer. Hertil kan man anvende det gamle baderum fra skolens ene bevarede gymnastiksal til bad og omklædning. 

Skolens store aula havde nogle enormt store limtræsplanker der holdt taget på aulaen og den del af skolen. De er bl.a. blevet brugt til at bygge den nye første sal i fælleshuset og det er planlagt, at de, der er tilbage, skal bruges til et trappemiljø i de nye gårdrum mellem de nye boliger. 

Bænke fra skole er blevet bevaret og anvendes i og omkring fælleshuset. De gamle bomme fra den ene gymnastiksal, som nu huser diverse værelser til kreative aktiviteter, er bl.a. også lavet om til bænke. Flere af de gamle skydedøre er lavet om til reoler. Selv de store borde i fælleslokalet er hjemmelavede. Træet stammer fra træer på grunden, som blev fældet ved nedrivningen. Af det træ er alle plankebordene bygget.

Alt der ikke kunne bruges direkte, såsom overskydende døre, ribber fra gymnastiksalen, fraskåret træ osv. er, som var det ikke var nok, nøjsomt lagt som et sirligt puslespil som gulv i biblioteket i det, vi nok kan kalde Danmarks mest originale gulv. Man har simpelthen valgt at brug tid og ressourcer på, dekorativt, at undgå at smide noget ud. 

De store ting, som de 120.000 gule mursten, blev renset med håndkraft, og man havde eksempelvis naboen, en masse børn fra fodboldklubben BIF, nede for at hjælpe med. Børnene, som tjente til en fodboldturnering til Italien, greb muligheden, og det var win-win for begge parter. 

60.000 overskydende, rensede gule mursten, ribber fra den ene gymnastiksal og lister fra skolen skal også med ind i det nye byggeprojekt med de 137 boliger. De skal bl.a. bruges til svalegangen i Atriumgården og til samtlige opgange i boligerne. I etageboligerne bliver de indbygget i bunden af elevatoren, så man får den gamle skole med over i familieboligerne. Rækkevillaerne får nogle af de gamle lister med ind. 

Fælleshuset får både et dame- og et herreværelse, der bliver et motionsrum og sløjdværksted og i den ene ende af huset bliver der lavet to små lejligheder, som kan lejes af beboerne, hvis man får overnattende gæster. 

Oppe på 1. sal, hvortil trappen fra skolen er genskabt, indrettes herreværelset med storskærm, bar og Chesterfield-møbler. Her ligger ejendomsselskabets kontor også. Det store fællesrum i stueetagen indrettes med pejs og stort anretterkøkken og grovkøkken, hvor beboerne kan mødes til fællesspisning og andre aktiviteter, og så er den ene gymnastiksal fra skolen bevaret som sportssal og kan evt. bruges som stormøderum. 
  
Sidst med ikke mindst er en af de mindre trapper fra skolen blevet brugt ned til et vinrum, hvor alle de kommende beboere får et opbevaringsrum til deres vin. Vinkælderen indeholder også et nyt hyggeligt siddeområde til socialt samvær. Sjovt nok stammer den lille trappe fra nedgangen til OBS-rummet fra skolen, altså der hvor man kom ned, når man havde lavet ballade og været uartig.

Det Grønne Plus er udviklet af 3 gamle skolekammerater, Mads Ruglykke, Henrik Warrer og Anders Holch Povlsen. I 2021 udbød Ikast-Brande Kommune grunden til den tidligere 
skole Præstelundskolen i Brande til salg via en projektkonkurrence. Skolen skulle nedrives grundet skimmel og svamp i bygningen. 

De tre gamle venner, som selv har gået på skolen, bød ind på projektet, og som de selv siger, ville andre måske have fjernet hele skolen og bygget alt nyt, men så mistede man historien, og det føltes forkert. Bevaring af historien og genbrug af materialer var nok ikke sket hvis de tre barndomsvenner ikke havde skabt Det Grønne Plus-projekt.

Med basis i deres fælles udviklingsselskab, PLS A/S, og med support fra AAA United, bød de ind på projektet, og vandt muligheden for at bebygge den centralt beliggende grund. Det skete med baggrund i et ønske om at gøre projektet til hele byens projekt. 

Et projekt med boligtyper for enhver med rækkevillaer, seniorboliger og lejligheder i etageboliger. Kombineret med grønne områder og stisystemer formet som et grønt plus igennem området. Et projekt med basis i kvalitet – ikke mindst livskvalitet. Og en hang til bæredygtighed på flere niveauer. 

De 137 boliger fordeler sig på 15 rækkevillaer, 28 seniorboliger i Atriumgården og 94 lejligheder i Terrassehusene. Byggeriet er gået i gang i foråret 2024. Fælleshuset står allerede færdigt og bruges til præsentation af boligerne i projektet, og allerede nu har man masser af sociale arrangementer, som de kommende beboere og nysgerrige kan deltage i.


Parkeringspladser i randområdet

Præfabrikerede badeværelser

Elevator

Fakta om projektet

Adresse: Præstelunden, Brande
Udført: 1.6.2024 - 1.11.2025
Projekttype: Totalentreprise
JCN udførte entrepriser: Beton- og tømrerentreprisen
Bygherre:  PLS A/S
Antal boliger: 137
Antal kvm: 14.386 excl. fælleshus
Kontrakt: 2024
Arkitekt: PplusP / Nodo
Ingeniør: Stokvad
Adresse: Præstelunden, Brande
Udført: 1.6.2024 - 1.11.2025
Projekttype: Totalentreprise
JCN udførte entrepriser: Beton- og tømrerentreprisen
Bygherre: PLS A/S
Boliger: 137
Antal kvm: 14.386 excl. fælleshus
Kontrakt: 2024
Arkitekt: PplusP / Nodo
Ingeniør: Stokvad

Vi er din byggepartner

Når du laver forretning med JCN Bolig kan du være sikker på, at du er i trygge hænder. Vi er en totalentreprenør der har specialiseret os i boligbyggeri.

Kontakt os

Vi finder den optimale konstruktion

Som professionel bygherre eller rådgiver kan vi garantere dig, at vi leverer det optimale byggesystem og -konstruktion til netop dit projekt. Fra træ- til betonkonstruktion - eller vores unikke kombinationer: Fra træbeklædning til murede facader. Hele vejen med stor kompetence og med tanke på det danske klimas barske test igennem de mange år et boligprojekt skal danne rammerne for det gode liv.

I byggebranchen siden 1898

JCN Bolig bliver ofte omtalt som en strategisk drevet virksomhed. Vi er en totalentreprenør med 125 års erfaring, men vi er også en totalentreprenør, som i 2013 radikalt ændrede måden at drive virksomhed på, med fokus på at blive Danmarks bedste, som specialister i boligbyggeri. Det har siden været en stor succes og har skabt mulighed for en strategisk forretningsudvikling, der i dag har løftet JCN Bolig op som Danmarks 6. største aktør indenfor boligbyggeri BtB. 

Hver dag gør vi os umage for at blive så rendyrkede specialister, at vi først og fremmest kan hæve kvalitetsniveauet og dernæst sænke prisen grundet både specialisering og volumen. Det giver rigtig god mening!

Kontakt os

Leder du efter en ny professionel partner til dit byggeri? Vi er klar på at hjælpe dig.

Lars Adamsen

Direktør Salg og Udvikling (partner)

smartphone(+45) 27 90 34 36

mailE-mail

Lars Adamsen

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up